Privat sygepleje

Mit navn er Pia Rønne, jeg er sygeplejerske med mere end 20 års erfaring. Jeg har deuden uddannet mig til akupunktør og  har stiftet firmaet " Privat Sygepleje og Akupunktur" for at kunne gøre en forskel i plejen. 

Jeg fokuserer på høj faglighed og tid til pleje og nærvær.

I løbet af et langt liv vil de fleste på et tidspunkt få behov for kærlig omsorg og pleje, enten til sig selv eller sine nærmeste.

"Privat Sygepleje og Akupunktur" er et forudsigeligt supplement til den offentlige hjemmepleje. Vores dygtige og erfarne sygeplejersker har tid til dig, tid til at sludre, tid til at ordne lidt ekstra uden at skulle hænge i en klokkestreng for at nå det hele. 

De sygeplejersker, der er tilknyttet firmaet, har kompetancer indenfor hjemmeplejen, plejehjem, psykiatrien, kirurgisk og medicinsk sygepleje, sårpleje og den akutte pleje.

Vi sørger for, at I får jeres egen kontaktsygeplejerske og arbejder på, at I vil møde så få sygeplejersker som muligt for at skabe en god relation mellem sygeplejerske og patient og for, at I ikke skal forholde jer til nye sygeplejerskere konstant.

Vi skræddersyer forløb, så de passer perfekt til dig og din familie. Vores speciale er privat sygepleje i private hjem.

Vi starter forløbet med en gratis samtale, hvor vi tager udgangspunkt i de forventninger, I måtte have og hvor vi aftaler, hvor ofte der er behov for besøg og hvilke behov der er brug for hjælp til.

Vi tilbyder blandt andet:

Bestilling af medicin og dosering 

Kateterpleje, stomipleje og sondeernæring

Sårbehandling

Tilsyn efter operation, fjernelse af suturer, 

Genoptræning

Omsorg for demente og aflastning af pårørende

Støtte ved lægebesøg, tandlægebesøg m.m.

Hjælp til terminal pleje i hjemmet

Hjælp til at handle ind

Tid til at sludre og fokus på den enkeltes behov

Dette er kun få eksempler på, hvad vi kan tilbyde.  Har du andre behov, så skriv endeligt og vi finder en løsning. Det kan være, du har brug til få besøg i forbindelse med et midlertidigt problem og det kan være, du har brug for hjælp i længere tid, alt er muligt og vi kan afklare behovet ved det første besøg.

 

Vi tilbyder også akupunkturbehandling og velværebehandlinger som for eksempel Japansk liftning og kosmetisk akupunktur.

Disse behandlinger er beskrevet under Services.